Der var engang en stor og m\u00f8rk skov, hvor et par tvillingebr\u00f8dre, Ingenmigher og Ingenmigder boede. De to br\u00f8dre arbejdede som skovhuggere hver dag, s\u00e5 de var store og muskul\u00f8se. En dag da Ingenmigher var p\u00e5 vej hen til sin Mor Eurynome, der boede helt i den anden ende af skoven, m\u00f8dte han en lille pige. Hun havde langt lyst h\u00e5r og var kl\u00e6dt i en hvid kjole med r\u00f8de prikker. Selvom Ingenmigher var stor, var han meget mild, s\u00e5 den lille pige blev slet ikke bange for ham. Han gav hende nogle sm\u00e5 chokoladeovertrukne marcipangrise, som han havde f\u00e5et af sin Mor. Pigen kaldte dem for “Pindsvin”, og elskede dem. Da Ingenmigher skulle videre, vinkede pigen til ham og sagde “Vi ses i morgen, Pindsvinek\u00e6mpe”. Ingenmigher smilede ved sig selv, resten af vejen hen til sin Mor.
\nDen n\u00e6ste dag, denne gang p\u00e5 vej til skovhuggerlysningen, var den lille pige ikke p\u00e5 det aftalte sted. Ingenmigher var lidt bekymret, men det var jo en ret l\u00f8s aftale. Hans bror Ingenmigder var g\u00e5et i forvejen, s\u00e5 han skyndte sig og glemte hurtigt alt om pigen, da stammerne begyndte at falde omkring dem.
\nEn flod l\u00f8b igennem skoven, og et par dage efter s\u00e5 Ingenmigher en lystfisker st\u00e5 ude i vandet med vaders p\u00e5. Han gik hen til bredden, “Fanger du noget?”, r\u00e5bte han til fiskeren. Lystfiskeren vadede ind til Ingenmigher, og sagde “Ikke endnu, men det vigtigste er t\u00e5lmodigheden. S\u00e5 skal man nok fange noget”. Det viste sig at lystfiskeren hed Matthai og var politimand til dagligt. “Jeg hedder Ingenmigher”, pr\u00e6senterede Ingenmigher sig selv. “Der har v\u00e6ret et mord p\u00e5 en lille pige”, sagde politimanden alvorligt, og Ingenmigher f\u00f8lte en knude i maven. “Hun hed Laney Rondegreen, og havde lyst h\u00e5r og en hvid kjole med r\u00f8de prikker p\u00e5. Har du m\u00e5ske set hende?”, spurgte politimanden. Ingenmigher blev bange for at han ville blive beskyldt for noget, s\u00e5 han sagde “N\u00e6h, hende har jeg ikke set. Det var dog forf\u00e6rdeligt”. Han undskyldte sig og skyndte sig hjem til sin bror. Politimanden s\u00e5 mist\u00e6nksomt efter ham.
\nDa Ingenmigher fortalte sin bror at pigen var d\u00f8d, var ham forf\u00e6rdet over det vidende smil der hurtigt forsvandt fra Ingenmigders ansigt. “Det var dig!”, sagde han, netop som det bankede p\u00e5 d\u00f8ren. Det var politimanden, der ogs\u00e5 gerne ville snakke med Ingenmigder. De inviterede ham indenfor og inden Ingenmigher opfattede hvad der var ved at ske, stak Ingenmigder politimanden flere gange i ryggen. Ingenmigher begyndte at brydes med sin bror om kniven. Det endte med at kniven endte i brystet p\u00e5 Ingenmigder. Ingenmigher sad p\u00e5 gulvet og s\u00e5 p\u00e5 de 2 kroppe. Han gik ud i haven og gravede 2 grave, hvorefter han sl\u00e6bte ligene ud og begravede dem. Langsomt gik han igennem skoven, ud til Mor Eurynome’s hus. Da han stammende fortalte hende historien, sagde hun,
\n“Du er alts\u00e5 enebarn, min s\u00f8n”.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Der var engang en stor og m\u00f8rk skov, hvor et par tvillingebr\u00f8dre, Ingenmigher og Ingenmigder boede. De to br\u00f8dre arbejdede som skovhuggere hver dag, s\u00e5 de var store og muskul\u00f8se. En dag da Ingenmigher var p\u00e5 vej hen til sin … Continue reading