Mit hjerte larmer, s\u00e5 jeg er bange for at m\u00e6ndene der er efter mig skal h\u00f8re det. Jeg ville \u00f8nske at jeg kunne r\u00e6kke ind i mig selv, og justere p\u00e5 larmen, men s\u00e5dan er jeg jo ikke lavet af min skaber.
\nDeres automatiske hunde glammer i det fjerne, og jeg kryber sammen i hj\u00f8rnet af laden. Siden jeg flygtede fra Fabrikken, har de v\u00e6ret efter mig. Jeg t\u00e6nker tilbage p\u00e5 den f\u00f8rste dag hvor jeg v\u00e5gnede og fandt mig selv i Fabrikken. En mand viste mig til rette ved maskinen, og det var s\u00e5 mit liv fra det punkt fremad. Dag ind og dag ud skulle jeg betjene den maskine. Jeg s\u00e5 andre som mig, bev\u00e6ge sig mekanisk mellem andre maskiner. Fabrikken var en ub\u00f8nh\u00f8rlig herre. Alle skulle arbejde h\u00e5rdt. M\u00e6ndene stod p\u00e5 h\u00f8je gangbroer og overv\u00e5gede os p\u00e5 gulvet.
\nOm natten var der ikke s\u00e5 mange og de m\u00e5tte g\u00e5 rundt for at holde \u00f8je med os. Det var der jeg tog chancen og slog et vindue ud. Udenfor var der f\u00e6lder – jeg var vist ikke den f\u00f8rste der var flygtet.
\nNu glammer de igen, de hunde. Jeg ryster og en dr\u00e5be l\u00f8ber ned af min kind. Selv om jeg var heldig at slippe igennem f\u00e6lderne, var det temmeligt besv\u00e6rlig at flygte over den sumpede mark. Jeg fik mudder p\u00e5 steder, jeg ikke vidste jeg havde. Laden her, var det f\u00f8rste sted jeg fandt.
\nEn bil tr\u00e6kker op foran laden. Skridt. Jeg fors\u00f8ger ikke at lave larm. D\u00f8ren til laden \u00e5bnes og 2 m\u00e6nd kommer ind med lommelygter. De lyser rundt, men jeg er gemt i den anden ende. Den ene mand tr\u00e6kker en m\u00e6rkeligt udseende pistol frem. Han peger den rundt i laden. Mundingen peger n\u00e6sten i min retning. Nu drejer han den endnu t\u00e6ttere p\u00e5 mig.
\nEt skud gjalder gennem laden. De 2 m\u00e6nd bev\u00e6ger sig ned i den fjerneste ende. “S\u00e5 fik vi ogs\u00e5 ham her”, siger den ene. “Ja, ogs\u00e5 ham. Fandens til arbejde”. De ser p\u00e5 de s\u00f8rgelige efterladenskaber der ligger p\u00e5 gulvet. “Hvis du tagger ham, s\u00e5 ringer jeg til CleanUp”, siger den ene og g\u00e5r ud mod bilen. “Fint”, siger den tilbagev\u00e6rende mand, der finder en lille sort boks med en blinkede r\u00f8d diode frem.
\nHan t\u00e6nker “Hvorfor helvede skulle de ogs\u00e5 mene at produkterne blev bedre hvis robotterne havde personlighed?”. En oliedr\u00e5be falder fra androidens “ansigt”. Manden l\u00e6gger boksen ved siden af robotten, og rejser sig. I ladens st\u00f8v ligner den n\u00e6sten en lille dreng. Han f\u00e5r kuldegysninger og g\u00e5r ud af laden. “Fandens til arbejde”, t\u00e6nker han, mens han l\u00e6gger laden og robotten der ligner en dreng bag sig.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Mit hjerte larmer, s\u00e5 jeg er bange for at m\u00e6ndene der er efter mig skal h\u00f8re det. Jeg ville \u00f8nske at jeg kunne r\u00e6kke ind i mig selv, og justere p\u00e5 larmen, men s\u00e5dan er jeg jo ikke lavet af … Continue reading