B\u00e6nken, jeg sidder p\u00e5, st\u00e5r i en park midt i byen. Byen er \u00f8de og jeg er den eneste, der er tilbage i denne tr\u00e5d. Jeg tager min Notch(tm) pen fra min skjortelomme og ser p\u00e5 den. Skal jeg g\u00e5 tilbage til mit tidligste notch, bare for at se mennesker igen, for ikke at v\u00e6re helt alene?<\/p>\n
En hund st\u00e5r og tisser op af et tr\u00e6, mens den mist\u00e6nksomt observerer mig. I det mindste er der masser af dyr i alle tr\u00e5dene. Bare jeg dog havde t\u00e6nkt lidt frem, s\u00e5 kunne jeg have allieret mig med nogen andre mennesker, smidt de skide Notch(tm) penne v\u00e6k, og levet i en tr\u00e5d sammen.<\/p>\n
Den elendige italiener, Francesco Salvatucci, og hans CERN forskning. Den ford\u00f8mte dag hvor han opdagede den der\u00a0kvanteforbindelse<\/i>\u00a0der kunne s\u00e6tte et m\u00e6rke i tiden, som man senere kunne vende tilbage til.<\/p>\n
Notch(tm) pennen var resultatet. Pludselig kunne vi alle s\u00e6tte et m\u00e6rke i tiden, g\u00f8re sk\u00f8re ting og s\u00e5 vende tilbage til m\u00e6rket. P\u00e5 et sekund eksploderede verden i ekstremisme. S\u00e6t et notch. Sl\u00e5 din chef, kone, gamle plage\u00e5nd fra skolen ihjel, skyd alle i en kirke, synagoge eller moske. Reaktiver dit notch og verden vidste intet om din forbrydelse. Dit personlige univers, som reklamen sagde. Bortset fra os andre, der blev efterladt i din gamle virkelighed, indtil vi selv fik vores egen pen.<\/p>\n
Kvanteuniverserne delte sig igen og igen og igen. Folk blev helt afh\u00e6ngige af at notche. Forbudte fantasier blev lige pludselig levet ud, vold og voldt\u00e6gt blev dagens orden. Jeg forbander og misunder de hellige, der ikke ville r\u00f8re en Notch(tm) pen med en ildrager. De er i alle tr\u00e5de. De skyr mig som pesten. De er ikke som mig.<\/p>\n
Jeg ser endnu en gang p\u00e5 min pen. Skal jeg reaktivere? Reaktivere, bare for at se de andre mennesker som mig, se mine venner, endnu en sidste gang, inden de reaktiverer og forsvinder, hurtigt, hurtigt, ud af min nye flygtige virkelighed, efterladende mig alene med dyrene og de hellige.<\/p>\n
Jeg skriger op mod universet, men i det personlige univers kan ingen h\u00f8re dig skrige.<\/p>\n
(english version – click here<\/a>)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" B\u00e6nken, jeg sidder p\u00e5, st\u00e5r i en park midt i byen. Byen er \u00f8de og jeg er den eneste, der er tilbage i denne tr\u00e5d. Jeg tager min Notch(tm) pen fra min skjortelomme og ser p\u00e5 den. Skal jeg g\u00e5 … Continue reading