Manden satte sig ved et af de borde, der var t\u00e6ttest p\u00e5 pladsen. Han placerede sig med ansigtet mod pladsen, s\u00e5 han havde udsigt til livet p\u00e5 Pla\u00e7a Reial.<\/p>\n
Jeg var ansat som tjener p\u00e5 cafeen, her i Cataloniens hovedstad. Mange af mine venner havde synes at jeg var enormt retro, s\u00e5dan at tage til Barcelona i RL. Andre havde ford\u00f8mt det (som de opfattede det) overdrevne energiforbrug, der ville blive benyttet for at flytte min krop s\u00e5dan i virkeligheden. Selv opfatter jeg mig som romantiker – jeg var bare ligesom n\u00f8dt til at pr\u00f8ve det, ligesom rygs\u00e6kturisterne gjorde for bare 50 \u00e5r siden. Al den teknologi og RemPrec(TM) gjorde det ligesom\u00a0ikke rigtigt<\/i>\u00a0for mig. RemPrec(TM) gav mig altid en m\u00e6rkelig smag i munden. S\u00e5 nu stod jeg her, med mit viskestykke over armen og servicerede de lokale og de f\u00e5, prim\u00e6rt amerikanske, turister der forvildede sig de f\u00e5 skridt v\u00e6k fra Ramblaen.<\/p>\n
Med menuen under armen n\u00e6rmede jeg mig hans bord. Da jeg lagde det interaktive stykke papir p\u00e5 bordet ved siden af hans h\u00e5nd, drejede han sit hoved og s\u00e5 direkte p\u00e5 mig. Hans lysebl\u00e5 \u00f8jne tog luften totalt ud af mig. De s\u00e5 ud til at indeholde al verdens visdom og lidelse p\u00e5 en gang. Jeg form\u00e5ede ikke at tale, s\u00e5 vi nikkede bare til hinanden. Han samlede menuen op og begyndte at markere sin bestilling. Jeg vaklede tilbage til min plads ved siden af d\u00f8ren.<\/p>\n
Som jeg stod der, bem\u00e6rkede jeg at de andre g\u00e6ster ikke var up\u00e5virkede af manden. De blinkede til hinanden og nikkede i retning af ham. Jeg overvejede om han m\u00e5ske var kendt fra den spansk-catalonske uafh\u00e6ngighedskrig. Netop da pingede hans ordre ud fra k\u00f8kkenet, lidt tapas og en kop kaffe, og jeg fik s\u00e5ledes igen mulighed for at tage ham i \u00f8jesyn. Hans ansigt var stadig vendt mod pladsen, hvor han tilsyneladende observerede de legende b\u00f8rn, deres m\u00f8dre p\u00e5 b\u00e6nkene, de svedende elektrikere, der arbejdede p\u00e5 en gadelampe og de t\u00e5belige amerikanere, der stod og s\u00e5 p\u00e5 deres kort – vendt p\u00e5 hovedet.<\/p>\n
Da jeg satte bakken p\u00e5 hans bord, greb han mig om h\u00e5ndleddet. Vi s\u00e5 langsomt p\u00e5 hinanden. \u00d8jnene var liges\u00e5 intense som f\u00f8rste gang. “Du er ikke catalonier”, konstaterede han. Jeg nikkede og fors\u00f8gte at tr\u00e6kke min h\u00e5nd til mig, men hans greb var meget fast. M\u00e5ske forestillede jeg mig det bare, men jeg tror en t\u00e5re trillede ned af hans kind. “Pas p\u00e5 du ikke laver fejl”, sagde han og slap mit h\u00e5ndled. Jeg kunne ikke finde ud af om det var en advarsel eller en trussel. Hans \u00f8jne havde forladt mig og hvilede igen p\u00e5 menneskerne p\u00e5 pladsen. Han f\u00e6rdiggjorde sit m\u00e5ltid og forlod cafeen liges\u00e5 hurtigt, som han var dukket op.<\/p>\n
De andre cafeg\u00e6ster begyndte at mumle og pege i den retning han var g\u00e5et. Jeg spurgte en af stamg\u00e6sterne om hun vidste hvem han var. Hun s\u00e5 p\u00e5 mig som om jeg var idiot. “Det var El Monstruo”, sagde hun vredt, “han slog 66 mennesker ihjel i den store togulykke i 2015”. Hun betalte hurtigt ved at k\u00f8re sin finger over sit MonPur(TM) armb\u00e5nd. “Det er en sk\u00e6ndsel at de allerede har lukket ham ud”, sagde hun ud i luften, mens hun gik bort og overlod mig til de andre g\u00e6sters ubamhjertige snak om intetheden i den t\u00f8rre catalonske varme.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Manden satte sig ved et af de borde, der var t\u00e6ttest p\u00e5 pladsen. Han placerede sig med ansigtet mod pladsen, s\u00e5 han havde udsigt til livet p\u00e5 Pla\u00e7a Reial. Jeg var ansat som tjener p\u00e5 cafeen, her i Cataloniens hovedstad. … Continue reading