Endnu kan jeg f\u00f8le deres fingre bev\u00e6ge sig henover min hud. Gemt bag de store huses skygger. Deres arme r\u00e6kker ud efter mit ansigt og selvom de er usynlige kan jeg m\u00e6rke kulden. Jeg m\u00e5 ud\u00f8ve streng selvkontrol for ikke at fare sammen. Hvis en Mork opdager et menneske der kan m\u00e6rke ham (hende?, jeg ved ikke om de har k\u00f8n, endnu mindre hvilket), s\u00e5 kan man roligt skrive sit testamente. Jeg har v\u00e6ret heldig ikke at blive knust som et insekt, m\u00e5ske fordi jeg var ulykkelig? Jeg ved det ikke. Jeg ved kun at Danmark er p\u00e5 vej til sin undergang og at det ikke bliver k\u00f8nt. Flere og flere Morker dukker op, snart ser jeg kun flimren i husenes skygger.<\/p>\n
Det hele begyndte den dag jeg fik hjernerystelsen. Det er ihvertfald det jeg efterf\u00f8lgene har t\u00e6nkt. Um\u00e5delig dumt at kravle 6 meter op p\u00e5 en stige uden at der er nogen hjemme. Hvad kunne jeg g\u00f8re? Hun havde jo forladt mig. Jeg ved ikke engang hvad der skete – jeg v\u00e5gnede op p\u00e5 gr\u00e6sset under stigen med en dundrende hovedpine og ondt i nakken. Alting var dobbelt og jeg var svimmel og forvirret. Jeg faldt n\u00e6rmest i spanden med algemiddel, da jeg vaklede indenfor for at ops\u00f8ge sofaen. Fandens m\u00e5de at tilbringe en fridag p\u00e5, t\u00e6nkte jeg mens jeg kravlede op p\u00e5 sofaen. Dobbeltsynet forsvandt langsomt, men alligevel var det som om at verden s\u00e5 anderledes ud. Jeg troede p\u00e5 det tidspunkt at det bare var forvirring eller m\u00e5ske en hjernerystelse.<\/p>\n
Da jeg v\u00e5gnede havde tusm\u00f8rket s\u00e6nket sig. Jeg var stadig lidt forvirret og huset virkede m\u00f8rkt og farligt. Skyggerne var m\u00e6rkelige. Jeg greb fjernbetjeningen p\u00e5 sofabordet, som et sv\u00e6rd og svingede en kommando til fjernsynet. Det bl\u00e5lige lys fra sk\u00e6rmen fik skyggerne til at vige. Det var midt i TVAvisen. Stemmerne fra interviewet var sl\u00f8rede, jeg genkendte ikke ansigterne. Interview-offeret sagde et eller andet, og pludseligt var det som om at skyggerne blev interesserede i fjernsynet. Jeg blinkede med \u00f8jnene og s\u00e5 en politiker if\u00f8rt slips og skjorte og et sm\u00f8ret smil fra \u00f8re til \u00f8re, “Det g\u00e5r ufatteligt godt”. S\u00e6tningen h\u00e6vede sig pludseligt op over den sl\u00f8rede hvide st\u00f8j. Skyggerne vibrerede og jeg forestillede mig at de hv\u00e6sede. S\u00e5 var indslaget ovre og alt virkede normalt og ikke truende. Resten af aftenen var alting som det plejer, bortset fra hovedpinen og smerterne i min forsl\u00e5ede krop.<\/p>\n
De n\u00e6ste uger var der sm\u00e5 h\u00e6ndelser med skygger, men jeg fortalte mig selv at depression var lig med hallucination. Og hun kom ikke tilbage. S\u00e5 skide v\u00e6re med de skygger. Sofaen og fjernsynet var mine bedste venner. Jeg fik set alle tidens hotteste serier – tak NetFlix, HBO, Viasat – hyp, alle mine abonnementer. Den skygge jeg savnede mest var hendes, p\u00e5 sofaen ved siden af mig. De andre flimrende var mig inderligt ligegyldige. Men nej! S\u00e5dan kunne det jo ikke blive ved. Og s\u00e5 en dag p\u00e5 Vesterbrogade, gik jeg forbi et vindue, hvor en skygge fangede mit blik. Det var et galleri og det var p\u00e5 et maleri. En af “mine” skygger p\u00e5 et maleri. Det kunne ikke passe. Det var mine hallucinationer. Hvordan kunne en kunstner fange, det som jeg alene kunne se?<\/p>\n
Indenfor, i galleriet fik jeg at vide at kunstneren var d\u00f8d i en bilulykke tidligere p\u00e5 \u00e5ret. Galleristen havde udstillet billedet i vinduet, forf\u00e6ngeligt med det h\u00e5b at kunstnerens d\u00f8d ville forh\u00f8je prisen. Nej, han havde aldrig m\u00f8dt kunsteren personligt, s\u00e5 han kunne ikke fort\u00e6lle mig om motivet. Da jeg sluk\u00f8ret var p\u00e5 vej ud af butikken, fortalte han i d\u00f8ren at titlen p\u00e5 maleriet var “Mork”. Kunstneren m\u00e5tte da have ment “M\u00f8rk” sagde jeg. M\u00e5ske, sagde han, det kan man ikke vide. “Mork” t\u00e6nkte jeg mens jeg forsatte ned af Vesterbrogade, ned mod den ende der ventede kun p\u00e5 mig.<\/p>\n
Google er min ven. Udover sofaen og fjernsynet. “Mork” viste sig at v\u00e6re nogle mytologiske v\u00e6sener, skabt at den nordiske gud eller j\u00e6tte Loke. De var omtalt i den kontroversielle tredje Edda, Loftsson Eddaen. Loke hadede stilstand og konservatisme. Han elskede fremskridt og eventyr. Som den store skurk i nordisk mytologi var det naturligt at hans had var st\u00f8rre end hans k\u00e6rlighed. Derfor skabte han Morkerne til at straffe menneskene, hvis de blev for selvtilfredse. Loftsson skriver at Morkerne gemmer sig i skyggerne. Er det Morkerne der flimrer i kanten af mit synsfelt, i skyggen?<\/p>\n
Sp\u00f8rg og du skal f\u00e5 svar. Svaret pr\u00e6senterede sig allerede 3 dage senere p\u00e5 Colbj\u00f8rnsensgade. En dreng p\u00e5 omkring 8 stod p\u00e5 fortovet og s\u00e5 p\u00e5 en skygge fra en af bygningerne. Fra den anden side kunne jeg se den flimre. Han pegede og sagde til sin mor, se skyggen, se skyggen! Pludselig var det som om skyggen drejede sig. Jeg skulle lige til at krydse vejen, for at tale med drengen, der \u00e5benbart ogs\u00e5 kunne se “Morkerne”, da en bil k\u00f8rte hurtigt forbi mig. Skyggen lavede en bev\u00e6gelse og bilen svingede. Som p\u00e5 skyggens kommando ramte bilen drengen med fuld fart. Den hvidkalkede mur r\u00f8dmede og mine \u00f8rer blev ved med at ringe med morens skrig i dagevis.<\/p>\n
Jeg begyndte n\u00e6rmest at bo p\u00e5 min sofa med den eneste kontakt til omverdenen gennem min anden ven, fjernsynet. Pr\u00f8vede at ignorere skyggernes flimren. Frygten. Og s\u00e5 en aften, igen i TVAvisen, Live, s\u00e5 jeg en Mork i skyggerne bag den kvindelig politiker. Hendes mund bev\u00e6gede sig. Subtekstuelt sagde hun at Danmark er det bedste sted i verden og de ul\u00e6kre udl\u00e6ndige skal bare holde sig v\u00e6k. Da s\u00e5 jeg skyggen lave den bev\u00e6gelse igen. NEEEEEEJ, r\u00e5bte jeg i min stue, alt imens Danmark s\u00e5 en politiker blive ramt af et klaver. Morkerne har en sort tegneserieform for humor. Dumt sted at afholde et interview alligevel.<\/p>\n
Jeg sidder her p\u00e5 min sofa, mens de rapporterer om bizarre ulykker overalt i kongeriget. S\u00e5ledes faldt romerriget. Dette er enden p\u00e5 velf\u00e6rdssamfundet, p\u00e5 “verdens bedste land”, det er Lokes Endl\u00f6sung, det er G\u00f6tterd\u00e4mmerung, Danmarks Ragnarok.<\/p>\n
Selvmodsigelsen ved at v\u00e6re i live. Vi str\u00e6ber mod det bedre, fremad, opaf. Citius altius fortius. Og dog. N\u00e5r vi n\u00e5r det, n\u00e5r vi st\u00e5r p\u00e5 toppen, vil vi s\u00e5 videre og h\u00f8jere? Eller er vi tilfredse, fulde af os selv, fede svin i bur p\u00e5 antibiotika? Vi l\u00e6gger os p\u00e5 sofaen og spiser druer til vi n\u00e6sten spr\u00e6kker. Og s\u00e5 regurgiterer vi, s\u00e5 vi kan fors\u00e6tte det samme med det samme. Helst ingen \u00e6ndring. Danmark er bare bedst.<\/p>\n
Og nu danser Shiva, mens Danmark g\u00e5r under. Prometheus vrider sig bundet til klippen. Og Loke. Loke smiler, mens Fenrisulven bryder k\u00e6den og hans Morker tramper p\u00e5 al selvtilfredshed, overflod og status quo. Vi, der kan se, kan kun se til i r\u00e6dsel.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Endnu kan jeg f\u00f8le deres fingre bev\u00e6ge sig henover min hud. Gemt bag de store huses skygger. Deres arme r\u00e6kker ud efter mit ansigt og selvom de er usynlige kan jeg m\u00e6rke kulden. Jeg m\u00e5 ud\u00f8ve streng selvkontrol for ikke … Continue reading